Adskillige hundrede galakser, som man ikke kendte eksistensen af, er synlige i det "dybeste" billede af universet, man nogensinde har optaget. Ud over de klassiske spiral- og ellipseformede galakser er der en stor variation af andre galakseformer og farver, som alle er vigtige brikker i puslespillet om at forstå universets udvikling. Nogle af disse er måske blevet dannet mindre end 1 milliard år efter det såkaldte "Big Bang", tidspunktet, hvor hele universet opstod i en kæmpeeksplosion.
Relativt få forgrundsstjerner er synlige i billedet, og de tilhører alle vores egen galakse, Mælkevejen. Men vi kikker også ud af vores Mælkevejssystem i retning mod Store Bjørn, hvor der kun er få tusinde lysår tilbage, før vi er ude i det tomme rum. Alligevel er det meget få stjerner, når man sammenligner med det virvar af fjerne galakser, man ser på billedet, hvoraf de svageste er tæt på 30. størrelsesklasse. Det svarer til, at lyset fra galakserne er næsten 4 milliarder gange svagere, end hvad der kan ses med det blotte øje. Selv om det viste område af himlen er meget lille, anses det for at være repræsentativt for den typiske fordeling af galakser i rummet, da universet statistisk set ser ens ud i alle retninger.
Optagelsen er sammensat af 276 enkeltoptagelser foretaget i perioden 18.12.-28.12.1995 i blåt, rødt og infrarødt lys. Ved at kombinere enkeltoptagelserne til ét stort billede vil astronomerne blive i stand til at udlede afstand, alder og sammensætningen af galakserne i området. De blålige objekter indeholder unge stjerner, mens de rødlige består af ældre stjerner.